Trainee, Claims

Vi er et internationalt forsikringsagentur i vækst og søger en engageret studentermedhjælper til vores skadesafdeling i RiskPoint Group. Vi søger dig, som har interesse for erstatnings- og forsikringsret og har lyst til at arbejde med spændende juridiske problemstillinger i relation til ansvarsforsikringsskader.

Hvem vi er

Til dagligt håndterer vi skader inden for alle vores forsikringsprodukter, som spænder fra ulykkesforsikringer, forskellige former for ansvarsforsikringer, entrepriseforsikringer, renewable energy til forsikring i forbindelse med køb og salg af virksomheder. Fælles for vores produktpalette er, at vores kunder er erhvervsvirksomheder.

Du vil særligt komme til at arbejde med skader, der omfatter ledelses- og bestyrelsesansvar, professionelt ansvar for finansielle institutioner og erhvervs- og produktansvar.

Vores skadesafdeling er et team på 29 personer, der er fordelt i syv af vores 15 operationelle lande. Din kommende arbejdsplads vil blive på vores kontor, der er centralt beliggende i København.

Det fantastiske ved RiskPoint er, at du kommer ind i en virksomhed, hvor vi konstant har fokus på, hvordan vi kan udvikle vores unge kolleger. Vi har flere kolleger både i Danmark og i vores øvrige lande, der er begyndt som studentermedhjælpere, men som i dag sidder i en ledelsesstilling.

 

Om jobbet

Du kommer til at hjælpe os med at yde branchens bedste skadesbehandling, og du vil få mulighed for at lære, hvordan en skadesag forløber fra start til slut. Du vil også stifte bekendtskab med en række juridiske problemstillinger inden for ansvarsforsikringsområdet.

Der er tale om en deltidsstilling, hvor dine primære arbejdsområder vil være at bistå vores skadesbehandlere med oprettelse af sager, håndtering af skadesudbetalinger, besvarelse af telefoniske henvendelser i skadessager, undersøgelse af retspraksis og øvrig forefaldende sagsbehandling i skadessagerne. Efterhånden som du får opbygget erfaring, får du lov at prøve kræfter med selvstændig skadebehandling i mindre skadessager. Alt gøres i samarbejde med afdelingens erfarne advokater, jurister, skadebehandlere og øvrige studenter.

Du begynder nede i maskinrummet for at lære forretningen at kende; men har du mod på den videre rejse og viser initiativ og lyst til udvikling og mere ansvar, er alt muligt.

 

Vi søger

Vi søger en udadvendt person, som kan yde god service både udadtil mod kunder, andre stakeholders og internt.

Du er ansvarsbevidst, engageret, selvstændig og har lyst til at lære om forsikringsverdenen og om behandling af forsikringsskader.

Du læser på 1. eller 2. år på jura, HA.(jur) eller et andet relevant studium og kan arbejde ca. 15 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage med stor fleksibilitet. Der er mulighed for frihed op til eksamen.

Vi er en international virksomhed, og derfor er det et krav, at du – udover et højt niveau i dansk – også taler og skriver engelsk.

 

Vi tilbyder:

  • et spændende job i en international organisation i vækst
  • et grundigt oplæringsforløb og indføring i den internationale forsikringsverden
  • mulighed for selvstændigt ansvar og faglig udvikling
  • opbygning af juridiske kompetencer inden for forsikrings- og erstatningsret
  • en plads i et energisk team med gode kollegaer og høj faglighed
  • en uformel omgangstone og mange sociale events

 

Hos RiskPoint vil du opleve et arbejdsmiljø med dygtige og erfarne kolleger, og hvor vi gerne går den ekstra mil, som fører til, at vi har glade og tilfredse kunder.

Vi er mere end blot en arbejdsplads. Vi prioriterer sociale events og til trods for, at vi har kontorer i 15 lande og er mere end 230 medarbejdere, så opfatter vi stadig os selv som en stor og sammentømret enhed. Den særlige ”RiskPoint” kultur er alfa og omega for os, og vi er på en rejse sammen, hvor vi passer på hinanden samtidig med, at vi har en ambition om at være de bedste i branchen.

 

Interesseret i stillingen?

Hvis du ønsker at blive en del af vores fantastiske team, så udfyld formularen i bunden af siden og upload dit CV, ansøgning og seneste karakterudskrift. Vi ser frem til at høre fra dig.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Financial Lines Claims Manager, Heidi Agerdal Jørgensen, på tlf. +45 32 26 50 25 eller pr. e-mail på .

 

Ansøgningsfrist: 2. juni 2024. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Apply Now

Max. file size: 256 MB.
Max. file size: 256 MB.
Drop files here or
Max. file size: 256 MB.
    This field is for validation purposes and should be left unchanged.

    About the RiskPoint Group

    The RiskPoint Group is one of Europe’s largest Managing General Underwriters (MGUs), providing best in class insurance solutions to businesses and their advisors globally. The RiskPoint Group operates as RiskPoint in Europe and Asia and RP Underwriting in the rest of the world.

    With 230+ employees and 15 locations in Europe, North America, and Asia Pacific, the RiskPoint Group employs expert underwriting and specialized, in-house claims teams within Accident & Health, Transactional Risk, Property & Construction, Renewable Energy, Offshore Upstream, and Liabilities, including Financial Lines, Cyber, and Casualty.

    The RiskPoint Group is a Coverholder with Lloyd’s of London and is backed by a strong panel of well-reputed insurance companies. The RiskPoint Group core values are: trust, openness & honesty, respect & tolerance, drive & dedication as well as being part of a winning team in a competitive environment.

    English