Cyber Underwriter

Cyber Underwriter til vores danske Cyber afdeling

Vi søger en proaktiv og serviceminded Cyber Underwriter, som vil være med til at styrke vores position på det danske marked og indgå i et tæt samarbejde med vores internationale Cyber team.

Lær os at kende

The RiskPoint Group er en hurtigt voksende, global Managing General Underwriter, der leverer specialiserede forsikringsløsninger inden for flere forretningsområder i tæt samarbejde med førende forsikringsselskaber.

Vi er en global virksomhed med mere end 300 medarbejdere, som samarbejder på tværs af landegrænser og kombinerer international styrke med lokal markedsindsigt i 17 lande. Vi forener stærk underwriting ekspertise med hands-on, intern skadebehandling og solid intern forretningssupport for at levere høj service og stærke resultater til markedet.

Hos os får du ansvar og tillid. Vi investerer i din udvikling, værdsætter initiativ og giver dig mulighed for at præge din rolle, udvikle dine kompetencer og gøre en reel forskel.

Om dit team

Du bliver en del af vores danske Cyber afdeling i København, som i dag består af seks kolleger. Vores fokus er distribution og underwriting af cyberforsikringer på det danske marked på tværs af segmenter.

Vi er en del af vores globale Cyber afdeling, som er repræsenteret i syv lande og tæller 32 specialister på tværs af markeder.

Vores Cyber afdeling blev etableret i 2018 og har oplevet markant vækst gennem de seneste otte år. Afdelingen består af en mangfoldig gruppe erfarne specialister og nye talenter, der samarbejder tæt på tværs af lande. Cyberforsikring er et hurtigt voksende og konstant foranderligt marked, hvor der løbende opstår muligheder for at tage ansvar for værdiskabelse og produktudvikling.

Dine opgaver

Som vores nye Cyber Underwriter bliver du en del af et tæt samarbejde med kolleger i det danske team og i vores internationale Cyber funktion. Du vil have løbende dialog med både mæglere og kunder, både fysisk og virtuelt.

Vi søger en proaktiv og serviceminded profil, der trives i den markedsnære rolle og motiveres af at opbygge relationer og repræsentere os professionelt i det danske marked.

Det er vigtigt, at du arbejder naturligt på tværs af interne og eksterne samarbejdspartnere og bidrager til, at vi lever op til vores ambition om at være your underwriter of choice.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Forhandling med eksterne samarbejdspartnere
  • Underwriting og distribution af cyberforsikringer til danske kunder, herunder både nytegning og fornyelse af eksisterende portefølje
  • Udvikling og vedligeholdelse af relationer til mæglere og øvrige distributionspartnere
  • Deltagelse i distributionsaktiviteter og markedsarrangementer, herunder rejseaktivitet i forbindelse med konferencer og brancheevents
  • Samarbejde med øvrige lokale afdelinger i forbindelse med cross sales aktiviteter
  • Udstedelse af policer, fakturaer og øvrig relevant dokumentation
  • Deltagelse i interne vidensdelingsinitiativer samt lejlighedsvis rejse til vores øvrige lokationer for at styrke det internationale samarbejde

Over tid vil du få mulighed for at præge rollen i retning af dine interesser, udvikle nye kompetencer og tage næste skridt i din karriere.

Du vil have base på vores kontor i København og referere til vores Cyber Manager, Denmark.

Om dig

Vi søger en relationsstærk og ansvarsbevidst profil, der arbejder serviceminded og professionelt i mødet med samarbejdspartnere. Brancheerfaring og en juridisk eller økonomisk baggrund er en fordel, men vi vægter din nysgerrighed og læringsvilje højest.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en stærk kommunikator og holdspiller
  • Skaber tillid og fremstår professionel og troværdig i dialogen med samarbejdspartnere
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med evnen til at håndtere flere opgaver samtidig uden at miste overblikket
  • Tager ejerskab for dine opgaver og sikrer grundig opfølgning
  • Er indstillet på at rejse for at møde samarbejdspartnere og deltage som oplægsholder ved arrangementer
  • Er motiveret for løbende faglig udvikling og tager ansvar for egen læring
  • Behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt

Det vigtigste er, at du har et mindset, der gør, at du trives i en agil virksomhedskultur. Vi håber, du ønsker at udvikle din faglighed i et arbejdsmiljø, som aktivt understøtter og tilskynder til kurser, certificeringer og faglige udviklingsforløb.

Sådan søger du

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning. Du kan ansøge enten på dansk eller engelsk.

Ansøgningsfristen er d. 31. marts 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Rehder, Cyber Manager, Denmark, på .

Apply Now

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Accepted file types: pdf, Max. file size: 256 MB.
Accepted file types: pdf, Max. file size: 256 MB.
Drop files here or
Accepted file types: pdf, Max. file size: 256 MB.

    About the RiskPoint Group

    The RiskPoint Group is one of Europe’s largest Managing General Underwriters (MGUs), providing best in class insurance solutions to businesses and their advisors globally. The RiskPoint Group operates as RiskPoint in Europe and Asia and RP Underwriting in the rest of the world.

    With 300+ employees and 17 locations in Europe, North America, and Asia Pacific, the RiskPoint Group employs expert underwriting and specialized, in-house claims teams within Accident & Health, Transactional Risk, Property & Construction, Renewable Energy, Offshore Upstream, and Liabilities, including Financial Lines, Cyber, and Casualty.

    The RiskPoint Group is a Coverholder with Lloyd’s of London and is backed by a strong panel of well-reputed insurance companies. The RiskPoint Group core values are: trust, openness & honesty, respect & tolerance, drive & dedication as well as being part of a winning team in a competitive environment.

    English